Vi vil bare ha' det bedste

Det kan ikke have gået din næse forbi, at du hos Morfars finder det absolut bedste inden for fjernstyrede biler, droner og både. Vi har håndplukket de vildeste ting, og der er noget for alle – uanset hvor blæret man er med controleren.

Det ligger i vores inderste kerne at finde, vælge og sælge den bedste kvalitet. Vi er nemlig opstået ud af et behov. Det hele startede faktisk, fordi vi ikke rigtigt kunne finde dét, vi ville give vores egne børn. Vi ville ikke være med dér, hvor man får mindst for mindst. Vi ville have kvalitet, og derfor kiggede vi ud i verden for at se, hvad andre havde at byde på. Hér fandt vi virkelig noget, som vi kunne bruge. Vi indså, at der var et helt reelt hul i det danske marked, og det ville vi gerne fylde ud med det rigtige grej.

Vi tog fat i producenterne. Besøgte dem og kom til at lære dem godt at kende. Det gør vi stadig, og vi importerer direkte. Det betyder, at vores produkter er skræddersyede til vores krav. Vi be’r om lidt ekstra, når vi mener, det skal til. Derfor finder du lidt vildere ting hos os. Det er avancerede lækkerier.

Morfars er i dag både denne webshop og vores fysiske butik med lager og værksted i Herlev. Vi er et bundt fjernstyrede fanatikere, der springer ud af sengen hver morgen og stort set ikke kan tale om andet end dét, vi brænder for. Vi gør os usigeligt umage med at give dig den bedste oplevelse og service – vi laver fx selv vores videoguides og er altid klar på en nørdet snak. Vi ved så meget, og vi vil så gerne dele det! 

Og hvor kommer så Morfar ind i billedet. Jo, det var i hans kælder, det hele startede. Og det var faktisk også Morfar, der til sidst foreslog, at vi skulle tage biksen til næste niveau og se at få skabt os en ordentlig butik.

Team Morfars.dk

Jesper

Oliver

Niels

Line

Fin fjernstyret bil og rigtig god info inden den blev taget i brug af mit 6 årige barnebarn. Kan bestemt anbefales.

— Bo Rasmussen

Vores historie

2002

Nå, så du vil vide endnu mere om Morfars?

Du er én af dem, der ikke kan få nok. Dét er fedt! Så lad os gå endnu mere i dybden. Morfars startede helt tilbage i 2002. Det var ikke de fjernstyrede vidundere, der var vores første fokus. Det var legetøj generelt, men legetøj i en helt ny skala.

Legetøj

Legetøj

Vores børn var ligeså nørdede som os, og vi var forundrede over, at man fx kun kunne få et lille udvalg af de allermest populære Thomas Tog-tog eller Sylvanien Families-figurer. Hvis man interesserer sig for noget, så går man da all in! 

Unikt sortiment

Unikt sortiment

Vi tog ud i verden og hentede alt det hjem, man ikke kunne få i Danmark på det tidspunkt. Vores sortiment var smalt, men meget dybt. Kunderne kom for at få noget enestående – og til at begynde med  var det i kælderen under Morfars kinesiske antikvitetsbutik i Charlottenlund. Han ekspederede og var med i det hele. Der gik ikke længe, før vi havde tre legetøjsbutikker rundt om på Sjælland.

2005

Fokus

Med tiden fik vi os mere og mere zoomet ind på, at det var på det fjernstyrede felt, vi kunne gøre den allerstørste forskel. Hér manglede der virkelig noget bredde og dybde på det danske marked. Det var nok egentlig Morfars vision, så derfor kan vi jo ikke hedde andet end Morfars.